Instruktør: Joseph Mangine

Land: USA

År: 1986

Dansk titel: Dødens Armé

En fisker kommer gående gennem en mørk gyde, da han opdager et tyrekranie. Inde i kraniet finder han en masse billeder, af mænd i nogle meget bizzare kostymer. Mens at denne fisker gennemser billederne åbnes en gammel port langsomt bag ham. En økse kommer ud af den mørke port, og med et let og hurtigt huk plantes denne et godt stykke nede i baghoved på den stakkels fisker.

Sådan starter, endnu en ukendt 80′er gyser, med det meget opfindsomme navn Neon Maniacs. Denne titel var åbenbart lidt for farverig for det danske VHS-marked, og den blev derfor omdåbt Dødens Armé.

Natalie Laurencs vennerkreds bliver brutalt nedslagtet, af nogle sære skabninger. Men som sædvanligt i denne genre tror ingen på hende, bortset fra en ung film/monster-interesseret pige ved navn Paula. Imens Paula prøver at løse mysteriet om de mærkelige bæster, bliver Natalie jagtet gennem New Yorks mørke gader og øde undergrundsbaner af de frygtelige fremmede. Men heldigvis finder Paulaad af bæsterene ikke kan tåle vand.

Om denne film er dårlig, er vist ingen tvivl o.Men den er ikke så dårlig at den ikke kan ses. Den er faktisk meget underholdende, så længe man ikke forventer et mæsterværk.

Instruktør: Alexandre Aja

Land: USA

År: 2003

Dansk titel: Switchblade Romance

AKA: High Tension

Marie er sammen med veninden Alex, på vej til Alexs forældre, for at læse til eksamen. Desværre er der en forholdsvis stor mand, i en lettere brugt varevogn, som agter at ødelægge deres læseferie. Psykopaten begynder med at dræbe Alexs forældre, Alex bliver taget med, men heldigvis når Marie at flygte. Derefter prøver Marie febrilsk at rede sin veninde, men det går ikke helt efter planen.

Haute Tension, nok bedre kendt som Switchblade Romance, var faktisk lidt af en overraskelse. Jeg regnede med at dette ville være en ringe film, dog med et fedt cover, men den var faktisk af god kvalitet. Desværre med massive historiemæssige fejl. En god gedigen splatter, med en overraskende slutning. Jeg begik bare den fejl, at første gang jeg så den, glemte jeg at slå det originale franske lydspor til. Hvis du skal se den, så husk lydsporet, da det dårligt dubbede amerikanske ødelægger filmen.

Instruktør: Elaine May

Land: USA

År: 1976

Dansk titel: Mikey and Nicky

Nicky har det ikke så godt. En lejemorder er efter ham, og han har brændt alle sine broer. Bortset fra en. Han ringer derfor til den eneste han kan stole på, sin barndomsven Mikey. Sammen gennemvader de beskidte og mørke, gader på flugt fra alt og alle. Men måske burde Nicky, ikke stole så meget på Mikey…

Jeg har netop genset Mikey and Nicky, og der er ikke andet at sige end det er en fantastisk lille film. Fantastisk skuespil, fantastisk manuskript, fantastisk filmet… jeg kan blive ved. Scenerne er – som jeg jo så godt kan lide – lange, men uden at virke langsomme på nogen måde. Dette er nok pga. af det brilliante sammenspil mellem Peter Falk og John Cassavetes. Der er kun en ting at sige: hvis du ikke allerede har set den, så gør det. Og så lige en sidste ting. Peter Falk kan altså spille andet, end en betjent med lang frakke og cigar.

Instruktør: Tom Holland

Land: USA

År: 1988

Dansk titel: Barneleg

Andy ønsker sig en Good Guy-dukke i fødselsdagsgave, men den er udsolg alle steder. Derfor må hans mor gå til en skummel gadesælger, for at købe dukken. Hvad hun ikke er klar over, er at dukken er besat af den sindsyge seriemorder Charles Lee Ray. Kort efter Andy får dukken, bliver hans babbysitter dræbt og alle tror straks at Andy er morderen.

Gennem den indtil videre fem film lange serie, er der kun blevet begået en fejl: de stoppede ikke ved den første. Den første er den eneste film i serien, som virker uhyggelig og skræmmende. Resten er bare dårlige metervare, uden nogen form for nytænkning. I dag er Chucky bare blevet en parodi på sig selv, med både kone og barn. De er ikke hvad de har været. Og det er så nu at jeg skal bortforklare, hvorfor samtlige Child’s Play-film står på min hylde…

Instruktør: Wallace Potts

Land: USA

År: 1988

Dansk titel: Psycho Cop

AKA: Psychocop

Psycho Cop er en slasher fra slutningen af 80′erne, som omhandler en satanistisk og sadistisk politimand, der nok aldrig bliver månedens medarbejder. Han har nemlig en dårlig uvane: han dræber uskyldige mennesker på de mest brutale måder. Og da han støder ind i seks teenagere, skal han da lige ‘inspicere’ området. Det hele foregår selvfølgelig i en øde skov, langt væk fra alle andre og uden mulighed for kommunikation til resten af verden.

Filmen er både skrevet og instrueret af Wallace Potts, som åbenbart ikke var bange for klichéer. Bobby Ray Shafer spiller den mentaltforstyrrede betjent, og man kan godt sige at han overspiller til den helt store guldmedalje. Trods alt dette har Psycho Cop, en charme man sjældent ser hos teenage-slashers, og den er faktisk ikke så dårlig som coveret antyder. Du skal dog ikke regne med store skuespilpræstationer, eller en overraskende handling.

Maniacs & Madmen ses bedst i browseren Mozilla Firefox. Firefox er samtidig mere sikker, end f.eks. Internet Explore. Denne browser er gratis, og kan hentes her.

Jeg er begyndt på en liste over mine film. Den er dog langt fra færdig, men alt har jo en begyndelse. Se den her.

Instruktør: John McNaughton

Land: USA

År: 1987

Dansk titel: Henry: Portrait of a Serial Killer

Henry: Portrait of a Serial Killer er en low-budget film, med nogle meget fine udpenslede mord. Men det er ikke så meget mordene, der gør denne film interessant. Det er derimod Henry selv. Henry er bare en ganske almindelig mand, som dog har en noget bizar hobby: sammen med sin tidligere fængselskammerat, Otis, dræber han uskyldige mennesker og filmer det. John McNaughton flotte debut, er en ’sjov’ lille film, med bedre skuespil og flottere effekter end man skulle tro. Alt i alt, så er Henry: Portrait of a Serial Killer en fed og gennemført thriller.

Instruktør: Nicolas Winding Refn

Land: Danmark

År: 1999

Dansk titel: Bleeder

Bleeder fra ‘99 er nok et godt bud på Danmarks bedste film. Superb instruktion og manuskript af Nicolas Winding Refn, som vi jo kender så godt fra Pusher-trilogien samt Fear X. Musikken af Peter Peter passer perfekt, klipningen af Anne Østerud er så god at man ikke ligger mærke til den, ingen kunne filme den bedre end Morten Søborg og hele filmen har en ægthed over sig på grund af det utrolige skuespil.

Man føler med Leo lige fra starten, når han kommer gående ned ad gaden, til slutningen da han vælger at rette sin vrede mod svorgeren og sig selv. Og Lennys uforglemmelige opremsning, af instruktører til en, må man sige, uinteresseret kunde. Samt Leas besynderlige samtale, med sin mere eller mindre, mærkelige chef. For ikke at glemme Kitjos hæmorideproblem. Nicolas Winding Refn er vore tids bedtse danske instruktør, og jeg kan næsten ikke vente til hans næste film ‘Valhalla Rising’ med Mads Mikkelsen.

Instruktør: Tobe Hooper

Land: USA

År: 1974

Dansk titel: Motorsavsmassakren

AKA: the Texas Chainsaw Massacre

the Texas Chain Saw Massacre blev anset som så perverteret og sindsforvirende, at den blev forbudt i England. Den blev først frigivet den 25. juni 2000, sammen med Wes Cravens the Last House on the Left.

Fem venner beslutter sig at tage en tur til Texas, for at tjekke en familiegrav efter en stribe gravrøveriger. Derefter tager de hen til et gammelt hus, som er ejet af en af deres bedtsefar. Men på vejen samler de en blafrer o, som desværre ikke er helt normal. Efter en mindre knivkamp, får de smidt den besynderlige mand ud af bilen, og kører skræmte videre. Da de endelig når frem, beslutter to af dem at gå ned og bade i en så kort derfra. På vejen opdager de et hus, som måske ikke ligner et middelklassehus, men det kan jo være at de har lidt benzin. De finder desværre igen benzin, men derimod en stor svedig mand med en rusten og blodig motorsav.

Selvom denne film er snusket og ulækker, er der meget få visuelle effekter. Det hele handler om hvad man tror man ser, og ikke hvad man ser. Chain Saw har som ingen anden film jeg har set, en så gennemført stemning. Man har hele tiden noget at se på, så d er er ingen døde steder i filmen. Denne film er ikke bare 70′ernes bedtse slasher, men verdens bedtse nogensinde.